Pladeværksted

Når skaden er sket skal du vælge rigtigt

Det er nemt at miste overblikket, hvis du bliver udsat for et uheld og bilen skal på værksted. I kampens hede er det imidlertid vigtigt, at du vælger det rigtige pladeværksted til at udbedre skaden. Et forkert valg kan i værste fald betyde, at fabriksgarantien bortfalder, eller at bilens sikkerhed og køreegenskaber forringes. Volkswagen Thisted - Nykøbing pladeværksted er godkendt af Volkswagen-fabrikken til at udbedre alle typer skader. Vores karrosseriteknikere har gennemgået en speciel uddannelse, og har det mest moderne udstyr og værktøj til rådighed.

Du bestemmer selv hvor du vil have udbedret en skade

Volkswagen Thisted - Nykøbing er godkendt til at samarbejde med alle forsikringsselskaber. Så selvom dit forsikringsselskab i første omgang skulle foreslå et andet værksted, kan du alligevel forlange, at skaden bliver udbedret præcis efter fabrikkens forskrifter hos os. På den måde kan du køre trygt og sikkert videre i din bil uden problemer efter endt reparation.

Lånebil

Nogle forsikringsselskaber tilbyder deres kunder gratis lånebil ved reparation af skader. Er det ikke tilfældet for dig, kan du låne en bil imens vi udbedrer skaden.

Stenslag og glasskader

Vores specialister sikrer dig, at du altid får en løsning, der er godkendt af fabrikken, hvis du skulle få en glasskade. Hvis din bil har en special rude med indbygget antenne, elektrisk varme eller regnsensor, er det vigtigt, at du får ruden udskiftet med en original.

Vejhjælp

Du er dækket af Volkswagens meget omfattende vejhjælp, når blot bilens serviceeftersyn gennemføres på vores autoriserede værksted. Læs mere om vejhjælp her.

Få mere at vide af vores servicerådgivere i :

Thisted    97 91 29 00

Nykøbing 97 72 59 00

Se vores åbningstider her.