Volkswagen kører ind i 2020 med stærke tilbud

Volkswagen kører ind i det nye årti med en stribe af tilbud, der giver kunderne en god start på det nye år. Polo, T-Cross og T-Roc kommer alle tre med endnu mere standardudstyr uden merpris. Det og meget mere kan kunderne opleve i weekenden den 4. og 5. januar, hvor Volkswagen-forhandlerne inviterer til Købers Marked.

Til dem, der ikke lige fik det de ønskede sig allermest til jul, er der håb endnu. Den 4. og 5. januar inviterer Volkswagen-forhandlerne til Købers Marked, hvor de populære modeller Polo, T-Cross og T-Roc alle nu kommer med en Plus Pakke uden merpris.

Polo er minibilen, der leverer den voksne køreoplevelse. Den har høstet stor anerkendelse for dens høje niveau af kørekomfort, sikkerhed og rummelighed, der matcher selv større biler. Bag rattet vil man opleve en ergonomisk optimeret førerplads, hvor det stilrene instrumentbord er udstyret med et intuitivt betjent infotainmentsystem og et multifunktionsrat, der gør det til en leg at betjene bilens mange funktioner. Udstyret med en Plus Pakke får Polo en masse lækkert og anvendeligt udstyr så som en regnsensor, 2-zone klimaanlæg, automatisk nedblændeligt bakspejl og App-Connect, der gør det muligt at betjene udvalgte funktioner fra din smartphone via touchskærmen i bilens infotainmentsystem. Alt sammen deltaljer, der gør hverdagens kørsel endnu nemmere og mere sikker, uden at det koster ekstra. En Polo 1,0 TSI (95 hk) Comfortline med Plus Pakke koster 184.895 kr. og en Polo 1,0 TSI (115 hk) DSG Highline med plus Pakke koster 220.098 kr.

T-Cross giver fleksibilitet, rummelighed og SUV-appeal i et kompakt format. Den øgede siddehøjde giver et godt udsyn, interiøret har god plads til familie og bagage, og den indbyggede fleksibilitet gør T-Cross til en yderst alsidig bil. Sikker er den også med udstyr som Lane Assist, Adaptiv fartpilot, Blind Sport sensor og City Emergency Brake med fodgænger og cyklist-registrering. Nu topper vi dette med en Plus Pakke, der i en T-Cross Life 1,0 TSI DSG (115 hk) til 256.995 kr., indeholder klimaanlæg, regnsensor, automatisk nedblændeligt bakspejl, bakkamera og App-Connect. Går man et udstyrstrin op og vælger en 1,0 TSI DSG (115 hk) Style til 256.995 kr. indeholder Plus Pakken også Køreprofilindstilling, hvor du via infotainmentsystemet kan vælge mellem Eco, Comfort, Normal og Sport-køreprogrammer og tilpasse køreoplevelsen efter dit temperament.

Den sportslige T-Roc crossover-model udstråler med sit markante design masser af dynamik, og bag rattet leverer den en køreoplevelse, der lever op til det smarte ydre. Den 150 hk stærke og effektive 1,5 TSI turbomotor leverer sammen med DSG-gearkassen sportslige præstationer, god kørekomfort og flot brændstoføkonomi. T-Roc kan få en endnu mere karisma ved at vælge en af designpakkerne, der fås som ekstraudstyr og indeholder kontrastfarvet tag, sidespejle og dekorpaneler på instrumentbordet. Niveauet er højt i en T-Roc 1,5 TSI DSG Sport til 322.197 kr., men det bliver endnu højere med en Plus Pakke, der omfatter App-Connect, Bakkamera, Nøglefri betjening, el-betjent bagklap, Køreprofilindstilling og et Multifunktionsrat med varme. Alt sammen uden merpris.

Skarp pris på e-Golf

e-Golf har været i modelprogrammet siden introduktionen tilbage i 2014 (opdateret i 2017) og byder på alle de velkendte kvaliteter ved en Golf kombineret med den elektriske drivlinjes kørekomfort og nulemissionskørsel. Volkswagen har givet e-Golf en ny stærk pris, så den nu kan fås fra 229.995 kr. inklusive Clever Unlimited-abonnement med standardinstallation af en ladeboks samt en ladebrik, der giver adgang til Clevers netværk af offentlige ladestandere.

e-Golf er udstyret med en 100 kW og 290 Nm stærk elmotor og et 35,8 kWh batteri, der giver en rækkevidde på 231 km (WLTP). e-Golf kan oplades til 80 % af batteriets kapacitet på en offentlig lynlader på cirka 45 min., hvor det tager lidt over 5 timer med en wallbox monteret i hjemmet.

e-Golf er veludstyret og kommer bl.a. med LED-forlygter, Navigationssystem Discover Pro med 9,2” touchskærm, 2-zoners klimaanlæg, App-Connect og 16” letmetalfælge. Sikkerhedsmæssigt er e-Golf også godt udstyret og kommer bl.a. med Adaptiv fartpilot, Front Assist nødbremse og PreCrash.

Skulle kalenderen for weekenden den 4. og 5. januar være fyldt med andre gøremål, er der en chance til for at se nærmere på de stærke tilbud den 11. og 12. januar, hvor Købers Marked fortsætter.

Find mere information på Volkswagen Danmarks hjemmeside:

Prislister: Polo, T-Cross og T-Roc

Brochure: Polo, T-Cross og T-Roc


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk